Hvorfor er diversitet så udfordrende?

Hvorfor er diversitet så udfordrende? Hvorfor er det svært at få internationale medarbejdere til at trives? Jeg tror det blandt andet skyldes, at problemet kan være svært at få øje på. Dansk kultur er – alle styrkerne usagte – en overraskende monolitisk kultur. Danskere er ret enige om, at ”sådan nogen som os gør sådan her” (med Seth Godins kulturdefinition).

Desuden er vi forholdsvis stationære – og har sjældent erfaring med selv at have været i mindretal.

Så oveni enigheden om, at det er fornuftigt det vi gør, så er vi ikke trænede i at se os selv med et eksternt blik, selv hvis vi prøver. Vi har, naturligt nok, svært ved at se det vand vi svømmer rundt i.

Det lægger en ekstra byrde over på dem, der ikke er ”sådan en som os”, uanset om man har rødbedepas eller ej, og uanset næsten hvor mange år man har været i Danmark.

’Bevisbyrden’ for, hvorfor det kunne være godt at genoverveje sagerne, og byrden af at pege på det udfordrende i den danske kultur, ligger næsten udelukkende hos de ikke-fuldt-danske.

Hvad kan man bruge den erkendelse til? Først og fremmest synes jeg den kan bruges til nysgerrighed, krydret med en smule ydmyghed. "Gad vide, hvordan det hele ser ud derfra hvor de står?"